Maribo Retræte med Ajahn Nitho, november 2026
12.–15. november 2026

Maribo Retræte med Ajahn Nitho, november 2026.

Inspiration Center Danmark, Hunseby Kirkevej 13, 4930 Maribo

Fuldt booket - aktiv venteliste.

Et stille 3-dages meditations-retræte i Danmark, med den norske munk Ajahn Nitho og i samarbejde med Den Norske Buddhistforening. Dette er det første retræte måske nogensinde, at en nordisk munk fra den tidlige buddhisme underviser et retræte i Danmark! Det er dermed også det første retræte foreningen står for.

Retræten finder sted d. 12. - 15. november 2026 ved det idylliske Inspiration Center Danmark i Maribo. Der er plads til 25 deltagere. Retræten består af undervisning, guidning, Q&A, private interviews, og masser af tid til egen fordybelse.

Alt undervisning bliver afholdt på engelsk, dog kan Ajahn Nitho også forstå dansk og give undervisning på norsk til enkelte.

Enkeltværelse til alle for maksimum meditationsfordybelse, med delte badeværelser. Vi glæder os til at se dig uanset om du er ny eller erfaren i meditation.

Velkommen!

Tilmeld dig her
Stedet

En varm og imødekommende atmosfære.

Adresse: Inspiration Center Danmark, Hunseby Kirkevej 13, 4930 Maribo

Centret i Maribo’s tidsløse idyl og komfortable omgivelser, sætter rammen om vores retræte.

STEDET. Vi lejer hele stedet, så vi kan gøre brug af alle rum og det skønne naturområde uden for bygningerne, som er med til at skabe de ideelle forhold for læring, komfortabel praksis og udvikling i meditation.

OPHOLD. Alle deltagere får eget enkeltværelse med delte badeværelser. Spisesal, stor meditationssal, og sofaområder for dem som ønsker at hygge med en bog og en varm kop.

MAD. Stedet laver lækker hjemmelavet vegetarisk mad, og bager desuden deres eget surdejsbrød. Der vil blive serveret morgenmad samt fyldestgørende frokost og et let aftensmåltid, som suppe og brød.

OBS: Hvis du af helbredsmæssige årsager har brug for mere at spise om aftenen, eller bestemte fødevarer, bedes du selv medbringe dette.

Læreren

Om Ajahn Nitho

Ajahn Nitho

Norsk skovmunk, født 1970 på Vestlandet. Uddannet ved Universitetet i Bergen og NHH, arbejdede flere år som CFO før han i 2007 rejste til Australien for at ordineres hos Ajahn Brahm. Fuld munkeordination i 2009.

Trænede mere end ti år i Australien og flere ophold hos Ajahn Ganha i Thailand. Vendte hjem til Norge og var medstifter af Den Norske Buddhistforening (DNBF) i 2021. Han er åndelig leder for DNBF og leder vores første retræte i november 2026.

Hans undervisning er enkel, varm og direkte. Han er en af de få lærere i det engelsktalende skovtradition-netværk, der underviser regelmæssigt i Skandinavien.

Læs mere om læreren →

Programmet

Den daglige rytme.

Retræteplan

6.30 - 7.30 gruppemeditation

7.30 - 8.15 morgenmad

9.00 - 10.00 dhamma talk

11.00 - 12.00 frokost

15.00 - 16.00 guidet meditation

16.00 - 18.00 private interviews

17.30 - 18.00 let aftensmåltid

19.00 - 20.00 gruppemeditation

20.00 - 21.00 Q&A

Retræten starter officielt kl. 11 med frokost på førstedagen og slutter kl. 12 efter frokost på sidstedagen.

(Programmet er valgfrit, og er blot et forslag til en struktur - man kan bruge tiden på retræten lige som man selv ønsker.)

Sådan kommer du dertil

Transport.

Deltagere sørger selv for egen transport til og fra stedet. Vi kan dog hjælpe med at koordinere samkørsel med andre deltagere til dem som ønsker.

Fra Københavns Lufthavn eller København H går der tog til Maribo, typisk med skift i Nykøbing Falster. Fra Maribo Station til Inspiration Center Danmark er der ca. 4 km. Der går busser fra stationen, som stopper lige ved siden af retræte-centret.

Hvis man kommer i bil, ligger stedet på Hunseby Kirkevej 13, 4930 Maribo. Der er parkering på stedet.

Link til Google Maps https://maps.app.goo.gl/NKDy4DBnoPnUv5VL9

Pris

Hvad det koster.

Prisen er 3445,- DKK

Datoen er torsdag d. 12. til søndag d. 15. november 2026. Prisen inkluderer ophold i form af privat værelse, mad og undervisning i 3 døgn.

Prisen dækker udelukkende udgifter i forbindelse med retrætet. Hverken frivillige eller instruktør får penge for at afholde dette retræte. Der er fuldt booket med venteliste og tilmelding til ventelisten sker via DNBF's hjemmeside. Så får du besked hvis en plads bliver ledig. Mindstealder for deltagelse er 18 år, med mindre andet er aftalt med instruktøren.

Tilmelding

Sådan tilmelder du dig.

Registrering sker via DNBF's hjemmeside.

Tilmeld dig her
Nyhedsbrev

Hold dig opdateret.

Tilmeld dig nyhedsbrevet for at følge med i kommende retræter og nyheder.

Om dāna

...